hvaler af stof
Foto: Christoffer Askman Photography
hvaler af stof
Foto: Christoffer Askman Photography

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Lokalitet
Hovedbiblioteket
Aktivitetsrummet, Kongensgade 43,1
4800 Nykøbing F
Arrangører
Målgruppe
Abonnér på kalender

Interaktiv udstilling om Kaskelotternes sang

Oplev kaskelotterne i den flotte udstilling

På Hovedbiblioteket kan du komme med på en undersøisk oplevelse, når vi får besøg af den imponerende udstilling om Kaskelotternes sang baseret på Bent Hallers store klassiker.

I udstillingen kan du bl.a. møde hvalerne Tangøje, tangøjes mor og Gylte.

Udstillingen, der er en interaktiv installation med figurer, scenografi og lyd, er en del af projektet Fang Fortællingen.

Lån bogen med hjem

Når du har hygget dig i udstillingen og er blevet nysgerrig på den fantastiske historie om Tangøjes liv under overfladen, kan du naturligvis låne bogen med hjem.

Om Fang Fortællingen

Fang Fortællingen er et formidlingsprojekt, der sætter den gode historie i centrum. Projektets kerne er fysiske udstillinger, der åbner fortællingerne op, så man kan gå på opdagelse i de litterære verdener.

10 biblioteker er med i projektet, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Nordeafonden.

Det er den sjette udstilling, vi har haft glæde af i projektet.

Adgang i den betjente åbningstid

Udstillingen kan opleves i den betjente åbningstid. Vær dog opmærksom på, at udstillingen ikke altid er tilgængelig, da der er arrangementer og skoleforløb i Aktivitetsrummet, hvor udstillingen er placeret.