Museumsinspektør Cecilie Bønnelycke fortæller om julegavens historie
Kom med til Release i december, hvor vi blandt andet får besøg af jazzduoen Schack/Olsen Duo

Om dette arrangement

Tid
18:00 - 21:30
Pris
140 Kr
Lokalitet
Hovedbiblioteket
Rosenvænget 17,1
4800 Nykøbing F
Lokale
Salen
Arrangører
Abonnér på kalender

Release på forårsprogrammet

Kom med til en hyggelig aften med underholdning, lækker mad og et smugkig på programmet

Det er den tid på året, hvor vi igen giver dig, der er medlem af Biblioteksklubben et smugkig på det kommende arrangementsprogram for foråret 2020.

Vi starter aftenen med fællesspisning med en lækker platte fra Schous.

Julegavens historie

Efter middagen får vi besøg af museumsinspektør Cecilie Bønnelycke fra Museum Lolland Falster, der fortæller om julegavens historie. For julen er hjerternes, men i høj grad også gavernes fest og julegaven føles for de fleste som en uundværlig del af julehyggen, men det er faktisk et relativt nyt element i julefejringen.

Samtidig afspejler julegaven det samfund, vi lever i og fortæller om sociale og kulturelle normer, om velstand og forskelle på by og land igennem tiden. Men hvordan blev det egentlig sådan?

I foredraget fortæller Cecilie Bønnelycke om julegavens oprindelse, hvilke gaver der har været ønskværdige igennem tiden, hvordan hele ceremonien omkring gavegivningen har ændret sig og hvad julegavens historie kan fortælle os om samfundet dengang og nu.

Skøn jazz af duo

Når vi er helt opdateret på julegavens historie, nyder vi sammen en skøn akustisk jazzkoncert med Schack/Olsen Duo med Martin Schack på piano og Michael Olsen på saxofon.

Spilleglæden, formidlingen, nærværet og ikke mindst lysten til at tage på nye eventyr i det i forvejen så kendte og elskede repertoire er i højsædet for de to musikere, som også spiller i bandet Jazz på Dansk, der har flere jazzudgivelser bag sig. Ens for begge konstellationer er, at de tager udgangspunkt i den danske sangskat og kommer med egne jazzfortolkninger.

Undervejs i koncerten holder vi en pause, hvor vi byder på kaffe/te og ris a la mande.

Billetter

Billetter til Releasen koster 140 kr. og er inklusive midddag, et glas vin, en øl eller vand samt ris a la mande og kaffe/te i pausen. Husk at indtaste dit medlemsnummer og rabatkoden fra nyhedsbrevet.

Sidste frist for billetkøb er søndag den 8. december.