Kamilla Jørgensen holder foredrag om sin udstilling "Jeg pakker mit bibliotek ud"
Kamilla Jørgensen holder foredrag om sin udstilling "Jeg pakker mit bibliotek ud"

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:30
Pris
40 Kr
Lokalitet
Stubbekøbing Bibliotek
Dosseringen 3
4850 Stubbekøbing
Målgruppe
Abonnér på kalender

Foredrag: Jeg pakker mit bibliotek ud

Kamilla Jørgensen fortæller om sin udstilling "Jeg pakker mit bibliotek ud"

Kamilla Jørgensen er en ener i dansk litteratur og vel også en ener i dansk kunstliv.

Et vigtigt ord at bruge om Kamilla er, at hun tager litteraturen BOGSTAVELIGT. Hendes kunstværker starter ofte dér, hvor bøgerne slutter.

Kobling mellem ord og artefakter

Ofte er det de konkrete ting i digte eller titler på bøger, der er udgangspunktet for hendes værker. Som når hun f.eks. har fundet alle de planter, der optræder i en række danske digte og udstillet dem sammen med de pågældende digte.

Det er meget fascinerende at få vendt og konkretiseret litteraturen på den måde.

Fortæller om udstillingen og arbejdsmetoden

Til foredraget fortæller Kamilla om sin udstilling Jeg pakker mit bibliotek ud, og om sit arbejde med at tage sproget og litteraturen bogstaveligt og at konkretisere den ved hjælp af billedkunstens greb og der krydres med billedeksempler undervejs.

Du kan opleve udstillingen på Stubbekøbing Bibliotek i hele november måned i den betjente åbningstid.

Om foredragsholderen

Kamilla Jørgensen har en baggrund som oversætter og forlagsredaktør og tog afgang fra Aarhus Kunstakademi i 2017.

Billetter

Er du medlem af Biblioteksklubben, kan du købe billet til arrangementet fra fredag den 16. august kl. 10.00 til blot 30 kr. Husk at indtaste dit medlemsnummer.
Ikke-medlemmer kan købe billetter fra mandag den 19. august kl. 10.00.