Hør om livet som vildmarksguide i Canada, når Hans Henrik Damgaard fortæller om sit eget eventyr
Hør om livet som vildmarksguide i Canada, når Hans Henrik Damgaard fortæller om sit eget eventyr

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
40 kr.
Lokalitet
Sakskøbing Bibliotek
Rådhusgade 6
4990 Sakskøbing
Arrangører
Målgruppe
Abonnér på kalender

Foredrag om livet som vildmarksguide i Canada

Kom med på eventyr i Canadas vildmark. OBS. Ny dato pga. Corona

Hans Henrik Damgaard tog som 20årig til Canada uden en krone på lommen, for at arbejde som jagt- og vildmarksguide i Britisk Columbia.

Det blev til et eventyr, der skulle strække sig over tre år og kaste ham ud i halsbrækkende situationer og fantastiske naturoplevelser.

Hør om det ultimative jagteventyr

Han fortæller energisk om, hvordan det er at stå ansigt til ansigt med bjørne, om hvordan det er at være fem måneder uden internet, om ultimative jagteventyr på elge, bjergfår, snegeder, rensdyr og ulve.

Det hele er understøttet af flotte billeder, spændende videoklip og en sund portion selvironi.

Uden den store erfaring var en stejl læringskurve nødvendig for at gebærde sig blandt hærdede cowboys og som ansvarlig for 11 heste.

Historien om at kaste sig ud i eventyret

Det er historien om at kaste sig ud i eventyret, stå overfor de største udfordringer og at vokse med opgaven.

Der bliver også tid til refleksion over det simple liv i vildmarken, og hvordan man opnår ro.

Billetter

Billetterne koster 30 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben, som desuden har adgang til billetsalget fredag den 13. december kl. 10.00, mens ikke-medlemmer kan købe billet fra mandag den 16. december kl. 10.00.