Rasmus Krath
Dreng i slumkvarter
Regnskov med broer af reb
Skraldesamler på losseplads i Afrika

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
65 kr.
Lokalitet
Afholdes på Hovedbiblioteket
Salen, Rosenvænget 17, 1.
4800 Nykøbing F
Arrangører
Målgruppe
Abonnér på kalender

Foredrag: Tag med Rasmus Krath til Vestafrika

Eventyren Rasmus Krath er aktuel med sit spritnye foredragsshow om Vestafrika

Rasmus Krath tog chancen og rejste ud af corona-ramte Danmark i december 2021 – på en tre måneder lang ekspedition rundt i Vestafrika.

Han er nu tilbage i fædrelandet, hvor han i skrivende stund opbygger det kommende foredragsshow om rejsen. Rasmus tager de mest fantastiske fotos på sine rejser, og er eminemt til at opbygge et foredragsshow, så man bliver blæst helt bagover og nærmest føler, man selv er med på rejsen. De flotte fotos understøttes af gode og informative fortællinger undervejs.

Indhold i foredragsshowet

Vi har fået disse hints med emner fra Rasmus, som han kommer ind på i foredraget: 

  • Bloddiamanter i Sierra Leone - landet hvor alle graver efter guld og diamanter
  • Dansk slavehandel - vores store fort, Christiansborg står stadig på Ghanas guldkyst*Den utrolig historie om Guantánamofangen Mohamedou Ould Slahi fra Mauretanien – 14 år uskyldigt i fængsel og tortureret, nu løsladt.
  • Migrantruten fra Nigeria til Europa - livsfarlig rejse gennem Sahel/Sahara, Libyen og over Middelhavet. Hvem rejser, hvorfor, og hvad sker der på turen?
  • Fattigdom, korruption og masser af humanitær støtte fra Vesten - hjælper det overhovedet, og hvorfor kommer de fattigste lande i verden ikke rigtig videre? 
  • Menneskeskæbner og livsvilkår – hvor forskelligt er ressourcerne fordelt anno 2022?
  • Post-corona – hvordan foregik pandemien egentlig i Afrika?
  • Skønheden ved at rejse – selv i en barsk, fremmed og usikker verden

 

Om Rasmus Krath

Rasmus Krath, født 1976, student fra Holstebro Gymnasium, skuespiller ved Teatro de los Andes og Fabula Teatret, Årsværk på Antropologi ved Aarhus Universitet og uddannet KaosPilot.

Rasmus har holdt over 1.500 foredrag rundt i Danmark, har produceret film om mødet med somaliske pirater og om livet i Rios største slumkvarter, skrevet artikler til bl.a. JP og Ud & Se.

Herudover har Rasmus besøgt os på Hovedbiblioteket to gange tidligere med to andre populære rejseforedrag.

Så vi kan kun sige: Glæd dig…

Billetter

Billetter til arrangementet koster 65 kr. og er inkl. en øl eller sodavand.