Livestream: Antistof

Om dette arrangement

Lokalitet
Aktivitetsrummet
Kongensgade 43,1
4800 Nykøbing F
Danmark
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Abonnér på kalender
Foredrag

Livestream: Antistof

20.11.18
Hør om studierne af antistof, som måske er nøglen til viden om, hvorfor vi eksisterer

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder, som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction.

I foredraget "Antistof" af professor Jeffrey S. Hangst får du en introduktion til fysikernes teori bag antistof, og en dybere gennemgang af det eneste antistofatom, som det er lykkedes forskerne at fremstille: Antihydrogen.

Universet burde ikke eksistere
Men hvorfor er der så stor interesse for antistof? Fordi universet slet ikke burde eksistere. Da universet opstod ved Big Bang, burde der være skabt lige meget stof og antistof, og de ville tilintetgøre hinanden. Men antistoffet er pist forsvundet...

Studier af antistof gemmer måske på nøglen til at forstå, hvorfor at fx stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.

Om Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab har du mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab.

Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Streaming fra Aarhus Universitet
Foredragene, der livestreames fra Aarhus Universitets Søauditorier, er arrangeret af Science and Technology, Aarhus Universitet og udbydes bl.a. i samarbejde med Carlsbergfondet.

Det er gratis at deltage og du behøver ikke tilmelde dig - bare mød op og bliv klogere på naturvidenskabens mange facetter.