Portrætfoto mand
Portrætfoto mand
Portrætfoto kvinde

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
60 kr.
Lokalitet
Afholdes på Hovedbiblioteket
Salen, Rosenvænget 17,1
4800 Nykøbing F
Arrangører
Målgruppe
Abonnér på kalender

NY DATO Debat om konspirationsteorier

Grundet Covid-19 er arrangementet flyttet fra den 14. januar til den 10. marts

Under Corona-nedlukningen har konspirationsteorierne floreret blandt helt almindelige danskere som aldrig før.

Utrygheden ved sygdom, vacciner og regeringens indskrænkninger af vores frihed, afstedkommer ikke kun kritik, men også fantasifulde påstande om at virussen skyldes 5G, er opfundet af Bill Gates og – når det går vildt for sig – er i ledtog med en satanistisk kult fuld af berømtheder, der dræber børn og drikker deres blod. Det er den gruppe af amerikanske teorier, der kendes under navnet QAnon.

Debatpanel går i dialog 

Det rejser blandt andet følgende spørgsmål:

  • Hvad får folk til at sprede den slags påstande?
  • Hvad er de udtryk for?
  • Hvor bekymrede skal vi være over tendensen?
  • Hvordan kan man tjekke om en påstand er korrekt eller plausibel?
  • Hvordan kan man diskutere med dem, der fremsætter dem?

Det er blandt andet spørgsmål som disse, vores ekspertpanel vil diskutere, når vi får besøg af Torben Sangild, Morten Elsøe og Selin Türker.

Aftenens panel

Torben Sangild er aftenens moderator. Han er blandt andet skribent på Zetland, vært på Radio4, kunstanmelder og tidligere kulturforsker. Dersuden har han i flere artikler skrevet om konspirationsteorier - både generelt og mere konkret.

Paneldeltager Morten Elsøe er ernæringsekspert og cand.scient. Han oplyser i diverse medier om myter og fakta om fødevarer, ernæring og vægttab, og har på det seneste også kastet sit nøgternt videnskabelige blik på konspirationsteorier.

Paneldeltager Selin Türker er journalist på Berlingske, hvor hun i en artikelserie er gået tæt på de danskere, der har taget QAnon-konspirationsteorierne til sig.

Kom med til en spændende aften, hvor vi kaster lys over nogle af alle de florerende konspirationsteorier.

Ingen elevator til salen

Vær opmærksom på, at der ikke er elevator til Salen i Rosenvænget, der er beliggende på 1. sal.

Billetter

Grundet Covid-19 arbejder vi på en ny dato for afholdelse af arrangementet. Vi melder ud her, så snart vi ved mere. Billetholdere får direkte besked.

Billetter koster 60 kr. Blot 50 kr. hvis du medlem af Biblioteksklubben.