Skov

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Afholdes i Maltrupskoven nær Sakskøbing
4990 Sakskøbing
Arrangører
Målgruppe
Abonnér på kalender

LitteraGÅtur i juni

Snak skønlitteratur, mens vi går en tur i Maltrupskoven ved Sakskøbing

Kom med  ud i naturen og tal med andre om skønlitteratur, når vi afholder vores nye tiltag, LitteraGÅtur.

Turen er den anden af to, der tager dig med ud på en hyggelig vandring under den nyudsprungne bøg, hvor vi sammen vender en roman, som vi alle har læst på forhånd.

Skønlitteratur med natur og klima som omdrejningspunkt

Temaerne for turene er natur og klima, og vi tager på denne anden tur udgangspunkt i Mette Reinhardt Jakobsens bog Den dag Bitte blev bæredygtig.

Har du lyst til at deltage, skaffer vi bogen, så du efter tilmelding til turen kan låne et eksemplar med hjem. Bogen ligger klar på biblioteket i Sakskøbing ca. en måned før, vi mødes.

Kort introduktion og stikord

På dagen får du en kort introduktion til bogen samt stikord til samtale. Derefter går vi en tur i skoven for at nyde både naturen og litteraturen. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken.

Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid.

Rent praktisk

Vi mødes på Stenstrupvej ved den tredje adgangsvej til skoven, når man kommer fra Sakskøbing. Der er mulighed for kørelejlighed fra Sakskøbing Bibliotek ved henvendelse til dth@guldborgsund.dk.

Vi gennemfører turen, så vidt vejret tillader det. Du skal kunne gå en ca. 5 km lang tur i skoven. Husk gode sko og påklædning efter vejret.

Vi byder på en lille forfriskning undervejs.

Billetter

Det er gratis at deltage, men husk at booke billet. Grundet corona er der et meget begrænsede antal pladser. Du behøver ikke coronapas for at deltage i arrangementet, da det foregår udendørs.

 

Materialer

GennemseGennemse
  • Bog

Den dag Bitte blev bæredygtig

Af Mette Reinhardt Jakobsen (2020)
I bestræbelserne på at træffe de rigtige bæredygtige og klimavenlige valg, kommer kvinden Bitte i konflikt med sig se...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Den dag Bitte blev bæredygtig : roman

Af Mette Reinhardt Jakobsen (2020)
I bestræbelserne på at træffe de rigtige bæredygtige og klimavenlige valg, kommer kvinden Bitte i konflikt med sig se...
Læs mere