Hør unge læse op fra deres egne tekster
Hør unge læse op fra deres egne tekster

Om dette arrangement

Tid
15:30 - 17:00
Lokalitet
Hovedbiblioteket
Græsset i voksenudlånet
Kongensgade 43
4800 Nykøbing F
Arrangører
Abonnér på kalender

Unge stemmer på biblioteket

Lyt til unge - måske kommende poeter - læse højt fra deres egne tekster

I anledning af Lyrikugen har vi inviteret de unge fra Katedralskolens åbne skriveværksted ind på biblioteket til at læse op af deres tekster.

Skriveværkstedet er ledet af gymnasielærer og digter Morten Blok og er et sted, hvor eleverne får et andet indblik i, hvad litteraturen er og kan være.

Oplæsning for første gang?

Vi glæder os til at sætte den helt unge og den helt nye litteratur på scenen på biblioteket. Måske er det første gang eleverne møder et publikum med deres tekster. Måske er det første gang du - kære gæst – hører et digt læst højt?

Kig forbi til en eftermiddag med ung poesi til de store friske hjerner. Vi kalder det unge stemmer på biblioteket.

Det er gratis at deltage og du behøver ikke tilmelde dig.