
Om dette arrangement
DR Klub Klassisk: Aleksander Skrjabin: Prometheus
Aleksander Skrjabin havde store visioner – og han var forud for sin tid. Til sit orkesterværk Prometheus, der handler om guden, som gav ilden til menneskene, var toner ikke nok. Skrjabin forestillede sig musikken suppleret af farvet lys, frembragt af hvad han kaldte et ‘farveorgel’.
Koncerten opføres i Koncerthuset den 1. september 2023 og kan efterfølgende høres på DR.dk.
Om DR Klub Klassisk
Holder du af klassisk musik, kan du igen i år dyrke den i fællesskab med andre i bibliotekets lytteklub.
Du behøver ikke have speciel viden om klassisk musik, bare du har lyst til at lytte sammen med andre og snakke om musikken under hyggelige og afslappede former.
Det er vores bibliotekarer Ingrid og Annemette der introducerer musikken.
Lytteklubben er et samarbejde med Danmarks Radio og bibliotekernes musiktjeneste BibZoom.dk.
Billetter
Det er gratis at deltage i arrangementet, men husk at booke billet.