Nyd skøn klassisk musik og hør om kunstneren bag i DR Klub Klassisk

Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Hovedbiblioteket
Kongensgade 43
4800 Nykøbing F
Lokale
Glassalen
Arrangører
Målgruppe
Abonnér på kalender

DR Klub Klassisk om Gustav Mahler og hans 4. symfoni

Hør om den ambitiøse komponist og lyt til hans mesterværk

Månedens tema: Gustav Mahler og hans 4. symfoni

I anledning af DR’s Torsdagskoncert den 14. november sætter Ingrid og Annemette fokus på Gustav Mahler.

"Altid fremad" var Gustav Mahlers motto, og den dybt ambitiøse komponist levede præcis sådan, indtil stress og et svagt hjerte satte en stopper for den 50-årige østrigske naturkraft.

Mahlers Symfoni nr. 4 bygger på gamle tyske folkesange, som fortæller om mennesket i liv og død. Om vores glæde og frygt og om vores måske naive håb om et himmerige.

”I den sidste sats forklarer et barn os meningen med det hele, for barnet er på et højere plan end vores”, sagde Mahler om finalen, der synges af en sopran.

Om DR Klub Klassisk

Holder du af klassisk musik, kan du igen i år dyrke den i fællesskab  med andre i Guldborgsund-bibliotekernes Lytteklub.

Du behøver ikke have speciel viden om klassisk musik, bare du har lyst til at lytte sammen med andre og snakke om musikken under hyggelige og afslappede former. Det er vores bibliotekarer Ingrid og Annemette der introducerer musikken.

Lytteklubben er et samarbejde med Danmarks Radio og bibliotekernes musiktjeneste BibZoom.dk.

Det er gratis at deltage og du behøver ikke tilmelde dig. Bare mød op.