Kvinde på skærm med rockguitar i baggrunden
C.V. Jørgensen
Foto: IbLeo

Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokale
OBS. Online
Målgruppe
Abonnér på kalender

Online Rocklytteklub om C.V. Jørgensen

Hør om ikonet og en af Danmarks helt store sangskrivere, når Susanne vender C.V. Jørgensen online med Rocklytteklubben

C.V. Jørgensen har arbejdet sammen med en række af dansk rocks allerstørste musikalske profiler. I maj 2020 fyldte ”Kongen af Lyngby” 70 år og er ”still going strong”.

Den store danske sanger kommer under kærlig behandling, når Susanne går ONLINE i februar måneds omgang af Rocklytteklubben, hvor hun laver nedslag i C.V. Jørgensens karriere fra hans gennembrud med folkrock albummet Storbyens små oaser (1977), gennem 80’erne med politiske tekster og videre gennem flere markante stilskift, til de sidste udgivelser i 2011 og 2012.

Om Rocklytteklubben

Holder du af at lytte til god musik, og vil du også gerne høre lidt om historien bag? Så kom i Rocklytteklubben, hvor du kan læne dig tilbage og lytte til vores snak, cd’er og musikvideoer – du er også meget velkommen til at bidrage med din egen viden.

Vi hører noget af den lidt mindre kendte musik, måske krydret med det helt uundværlige.

Billetter

Det er gratis at deltage og du booker billet som sædvanligt. Det er vigtigt at du indtaster en mailadresse, vi kan komme i kontakt med dig via.

Mail med praktisk information

På dagen for arrangementet modtager du en mail omkring alt det praktiske og en indkaldelse til arrangementet som foregår via Microsoft Teams. Det er muligt at tilgå teams fra både PC, I-pad og telefon.

For at få den bedst mulige lyd, anbefaler Susanne, at du bruger hovedtelefoner eller earplugs.