Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Afholdes online
Arrangører
Målgruppe
Abonnér på kalender

Online foredrag: Hvordan påvirker algoritmer vores samfund?

Bliv klogere på, hvordan algoritmernes ofte utilsigtede effekter også kan bidrage til diskrimination

Algoritmer spiller en stor rolle i vores liv i forhold til, hvilke film vi ser, hvem vi bliver venner med, og hvordan vi finder information. De gør vores liv lettere, men har ofte utilsigtede effekter og kan bidrage til diskrimination.

Algoritmer en større del af systemerne

Algoritmer og andre automatiserede systemer begynder langsomt at blive en større del af vores sociale, kulturelle, økonomiske og politiske systemer.

Desværre er kunstig intelligens, maskinindlæring og algoritmer kun så gode som de data, de er trænet på.

Datasæt med ukendte fordomme

Datasættene, der bruges til at bygge sådanne systemer, indeholder ofte ukendte fordomme og bias i forhold til økonomisk baggrund, etnicitet, klasse, alder, køn og handikap.

Fokus på utilsigtede effekter

I foredraget Hvordan påvirker algoritmer vores samfund? som foregår online, vil forsker Vedran Sekara fra IT-Universitetet i København belyse de utilsigtede effekter af algoritmer og fortælle om effekten af under- og misrepræsentationer af grupper og populationer i "store datasæt" (big data).

Vi vil se på, hvilke effekter biased data har på algoritmer og trække på eksempler fra selvkørende biler, automatiske jobansøgningssystemer, ansigtsgenkendelse, Facebooks systemer og meget mere.

Mulighed for at stille spørgsmål skriftligt

Efter foredraget vil det være muligt at stille spørgsmål skriftligt i chat’en.

Foredraget er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn.

Billetter

Arrangementer er for unge og voksne og henvender sig fra 7. klassetrin og op.

Det er gratis at deltage, men husk at booke en billet. Det er vigtigt, at du indtaster en mailadresse, vi kan komme i kontakt med dig via.

Mail med praktisk information

På dagen for arrangementet modtager du en mail omkring alt det praktiske og en indkaldelse til arrangementet som foregår via Microsoft Teams. Det er muligt at tilgå teams fra både PC, iPad og telefon.

For at få den bedst mulige lyd, anbefaler Susanne, at du bruger hovedtelefoner eller earplugs.