Lesley Mackenzie udstiller malerier

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Lokalitet
Nysted Bibliotek
Adelgade 11
4880 Nysted
Arrangører
Målgruppe
Abonnér på kalender

Lesley Mackenzie udstiller malerier

Den engelske kunstner finder inspiration i de åbne landskaber på Lolland og Falster

Lesley Mackenzie er englænder og bor i Brighton i Sydengland, men har igennem mange år haft nær tilknytning til Danmark.

Under sine hyppige ophold her i landet, som hun betragter som sit andet fædreland, har hun fundet inspiration til mange af sine billeder, og specielt de åbne landskaber på Lolland og Falster er blevet en vigtig kilde til nye malerier.

Udsigt til meget himmel

Set med hendes engelske øjne giver det flade landskab udsigt til ”så meget himmel”, en himmel, som med dens skiftende spil af sol og skyer, lys og skygge samtidig afspejler sig i det omgivende havs vekslende farvespil.

Skønheden mellem himmel og hav

Men også skønheden i alt det, der findes mellem himmel og hav, er motiver, som Lesley altid søger og forsøger at gengive i sine naturalistiske malerier, hvad enten det gælder den menneskelige skikkelse, hverdagslivets objekter, eksteriører eller interiører.

Du kan opleve udstillingen i bibliotekets betjente åbningstid.

Tags