Susan Odborg udstiller keramik
Susan Odborg udstiller keramik

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Lokalitet
Stubbekøbing Bibliotek
Dosseringen 3
4850 Stubbekøbing
Målgruppe
Abonnér på kalender

Susan Odborg udstiller keramik

Oplev kunstnerens kreationer på Stubbekøbing Bibliotek

Susan Odborg bor i Guldborg på Lolland, hvor hun har et dejligt keramikværksted med udsigt til det smukke Guldborgsund. Hun har lavet keramik i ca. 30 år og nyder den tid, hun bruger på sit værksted.

Forskellige ler-typer og brændeteknikker

Hun arbejder med mange forskellige ler-typer og brændeteknikker. Hun laver en del drejede ting, men arbejdet med pladeteknik har givet hende nye muligheder for at bygge med leret, så skæve vinkler og geometriske figurer kan få frit spil til mange ting fra store stentøjsvaser, sidde taburetter og til små raku-brændte æsker.

Under brændingen forvandler leret sig og ændrer struktur og farver og glasurerne ændrer sig efter de forskellige ler-typer.

Hun holder meget af raku-brænding, som er en gammel japansk måde at glasurbrænde stentøj på. Der er en vis portion uforudsigelighed hvad angår farver og krakeleringer, og det fascinerer hende.

Inspireret af natur og by

Naturen er en stor inspirationskilde, men også byen med dens høje huse og broer.

Susan har tidligere udstillet mange steder rundt i Danmark og er en fast deltager ved arrangementet Åbne Atelierdøre Guldborgsund, som afholdes 2. weekend i august.

Du kan opleve udstillingen i bibliotekets betjente åbningstid.

Tags
Pris
0