Maleri af Bente Koch

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Lokalitet
Afholdes på Sakskøbing Bibliotek
Rådhusgade 6
4990 Sakskøbing
Arrangører
Målgruppe
Abonnér på kalender

Udstilling af Bente Koch

Kom og oplev lokal kunst på Sakskøbing Bibliotek med flotte malerier af Bente Koch

I juli og august måned kan du opleve Bente Koch udstille sine flotte malerier på Sakskøbing Bibliotek.Om Bentes malerier

Om inspiration og malerierne

Inspirationen henter hun mest fra naturen med lysets indvirkning, idet netop lyset er en enestående kilde til inspiration, som skal udleves. Hun elsker at se farvernes spil og at se, hvordan et billede udvikler sig. 

Hendes akvareller appellerer til papiret, som helst skal skinne igennem farverne samtidig med, at der gerne skal være gode kontraster i motivets farver. Det giver lys, dybde og dermed mere liv til billederne. Akvarel kan evt. suppleres med tusch, ink, brusho eller grafit, som hver på sin måde giver et spændende supplement.

Bente arbejder også med akryl – fortrinsvis på lærreder, hvor mixed media, forskellige typer Pouring er med til at give billederne forskellige udtryk. Abstraktioner kan også have et figurativt islæt. Billederne kan have en historie, et tema eller der kan være skjulte motiver.

Om Bente Koch

Bente Koch har malet siden 2005 og har løbende taget undervisning. Hun arbejder mest alene, men deltager i Højskoleophold og undervisning, så hun hele tiden lærer nyt og får ny inspiration.

Bente indgår i malergruppen GAIA, der udstiller på Sydhavsøerne, og hun udstiller også i forbindelse med Aabne Atelierdøre Guldborgsund i weekenden den 13.-14. august, hvor hun også håber at se en masse komme forbi.

Oplev udstillingen i åbningstiden

Udstillingen kan opleves i bibliotekets betjente og ubetjente åbningstid fra fredag den 1. juli - onsdag den 30. august. Læs mere om åbningstiderne her.