Keramikhuse
Keramikkøer

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Lokalitet
Afholdes på Nysted Bibliotek
Adelgade 11
4880 Nysted
Arrangører
Målgruppe
Abonnér på kalender

Udstilling af PINTO

Oplev lokal kunst på Nysted Bibliotek

Kig forbi Nysted Bibliotek og oplev PINTO udstille malerier og keramik.

Navnet Pinto er et kunstnernavn, der blev tilført i 1997, hvor Mariann Bjerne Jørgensen for alvor begyndte at male.

Hun er autodidakt og maler alt, hvad der udfordrer, uden at være låst fast i bestemte stilarter og maleteknikker. Dog er hendes foretrukne medie akryl på lærred og redskabet er pensel. 
Hun tilfører ind imellem jord, sand, papir, net o.lign i mine malerier. 

Hendes foretrukne motiver er alt det, der omgiver os… så som børn, huse, landskaber, byer, blomster, dyr osv. Hun maler helst figurativt, men også naturabstraktioner. Hun maler både meget småt og meget stort,  enten afdæmpede farver eller stærke farver, både romantik, pop art og stilistisk mv.

Om keramikken

Derudover har Pinto siden 2017 arbejdet med ler, hovedsagelig rakubrænding. Hun foretrækker rakubrænding og laver egne glasurer med diverse oxider og råvarer mv. Brændingen med glasur foregår i en olietønde op til 1000 grader. Det giver en glansfuld overflade til forskel fra stentøjsbrændinger. Nogle af glasurerne giver også de spændende krakeleringer, som nok mest karakteriserer rakubrænding. 

Pintos leremner er også her genkendelige fra hverdagen. Det er f.eks. æbler, køer, får, bøger, sko, huse og meget andet.

Eget atelier

Pinto har sit eget lille atelier i Nykøbing F og man kan se flere af hendes værker på hendes hjemmeside www.galleri-pinto.dk.

Oplev udstillingen i åbningstiden

Udstillingen kan opleves i bibliotekets betjente åbningstid fra tirsdag den 4. oktober - onsdag den 30. november. Læs mere om åbningstiderne her.