Læs digitale magasiner
Få de nyeste tidsskrifter på din smartphone, tablet eller bærbare computer. eReolen Global Magazines giver adgang til en lang række populære dansk- og engelsksprogede tidsskrifter, som du kan låne gennem biblioteket.
På eReolen Global finder du danske magasiner som IN, Vi Unge og Alt om DATA.
Du finder også mere specialiserede fagtidsskrifter som The Economist, Popular Science og National Geographic. Flere af magasinerne er interaktive med hyperlinks, video- og audiosekvenser, og nyeste udgave af et magasin udkommer samtidig med den trykte version.
Der er adgang til ældre numre fra det tidspunkt, abonnementet starter. Der er ikke loft på antal af udlån - læs så mange du har lyst til.
Via bibliotekets hjemmeside eller app'en har du adgang til mere end 250 e-magasiner.
Vejledning:
- Gå til eReolen Global (Log ind med cpr og pinkode, hvis du bruger den hjemmefra).
- Udvælg det/de magasiner du gerne vil læse.
- De valgte magasiner kan læses direkte på pc eller på tablet og mobil ved at downloade "Libby, by OverDrive" app'en.
Download app'en i App Store eller Google Play.