Forsiderne af Backmans Bjørneby, Os mod jer, og Vinderne

Annemette anbefaler Frederik Backman

28.02.23
Annemette anbefaler "Bjørneby", "Os mod jer" og "vinderne" af Frederik Backman

På alle måder en stor romanserie om kærlighed, drømme, sammenhold og fjendskab, udkant- og sport som omdrejningspunkt for det hele. 

I de dybe nordsvenske skove ligger to små byer med hver sin ishockeyklub i evig konkurrence. Vi følger især det brogede persongalleri fra Bjørneby - unge sportstalenter, klubbens støtter, sportchefens familier. 

Nogen drømmer om hævn, nogen drømmer om NHL. Nogen drømmer om at være tro mod sig selv, nogen forsøger at redde et ægteskab. Nogen bliver begravet. Ikke alle, som elskes af nogen, bliver gamle. Alle valg har en konsekvens. Og en aften træffer et ungt talent et katastrofalt valg, der får store konsekvenser for hele lokalsamfundet. 

Et romanværk, der kalder på små smil

Annemette siger: "Jeg er ret uinteresseret i sport, men har slugt fortællingen i store rå lunser. Den er lige så mangefacetteret og nuanceret, som mennesker nu er. Forfatteren formår hele tiden at dreje handlingen i uventede retninger, og det er en fabelagtig illustration af gruppedynamik, og psykologiske raffinementer. Det er virkelig godt skrevet og velkomponeret. Et romanværk, der kalder på små smil, tilbageholdt åndedræt og undertrykte hulk. Og for en sports ignorant som mig, giver den en ny forståelse for sportens stræben.

"Jeg holder i det hele taget meget af Backmans romaner, fordi han skriver så medrivende og loyalt overfor sine personer. Denne trilogi er nok hans bedste. Man mærker at han holder af mennesker på godt og ondt. Og af sport."

Materialer
Fredrik Backman: Bjørneby : roman
GennemseGennemse
  • Bog

Bjørneby : roman

Af Fredrik Backman (2017)
Velkommen til Bjørneby; en by med sne og is og mørke og arbejdsløshed. Velkommen til byens ishockey-klub; byens hjert...
Læs mere
Fredrik Backman: Os mod jer : roman
GennemseGennemse
  • Bog

Os mod jer : roman

Af Fredrik Backman (2018)
Roman om byen Bjørneby og de menneskelige relationer, loyalitet, venskab og kærlighed der hersker
Læs mere
Fredrik Backman: Vinderne : roman
GennemseGennemse
  • Bog

Vinderne : roman

Af Fredrik Backman (2022)
Hvad er en familie? Hvad er en ishockeyklub? Hvad er en by? Hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Alt -...
Læs mere