I know what you did ...

Inspiration til bloddryppende ungdomskrimier.

Det er ikke kun voksne, der kan lide krimier og at løse en god mordgåde. Det kan unge bestemt også og der findes faktisk rigtig mange gode bud på krimier til unge. 

Blod og vold

Der er både psykologiske og voldelige krimier, så der burde være noget for enhver smag. ”I hunt killers” er en af undertegnedes favoritter. Den er ekstremt blodlig og voldsom, men det hele er skruet virkelig godt sammen og som læser sidder man flere gange helt ude på kanten af stolen og bider negle i spænding over hvad der nu skal ske.

Moralsk gråzone

Både ”Hitman” og ”Sniper” leger med moral – hvis du fik en riffel og besked på at slå onde mennesker ihjel, ville du så gøre det? Hvem har bestemt at de er onde og skal dø? Det er dilemmaer som hovedpersonerne står overfor i de bøger.

Splatter

God gammeldags splatter er der også at finde i fx ”Når ingen hører dig skrige” og "#SeEtMord", der er lidt som at læse ”I know what you did last summer” og lignende. Der er gys og uhygge for alle penge, og her sidder man til gengæld og næsten råber af personerne at de ikke skal gå ned i de mørke kældre, for vi ved jo alle sammen hvad der så sker!

God fornøjelse med bøgerne på listen!

Oprindeligt udgivet af Aalborg Bibliotek

  • Bog

Sorte Sally

Barsk og kompromisløs psykologisk splatter-krimi om den 17-årige Sally, der tager sig af en såret seriemorder, som har opsøgt hendes bedstemors hus. Historien er blodig og ulækker og er for voksne og robuste unge fra 15 år
Bog
  • Bog

Over stregen

Af Jennifer Echols (2016)
Meg har blåt hår og attitude, og hun er træt af sin hjemby. Hun bryder tit regler, og da hun bliver snuppet, har hun valget mellem at komme i fængsel eller at droppe sin forårsferie og i stedet køre på nattevagt med den lokale betjent en uge
Bog
  • Bog

I hunt killers

Af Barry Lyga (2014)
Krimi. 17-årige Jazz bor hos sin farmor. Moren er forsvundet og hans far er i fængsel for seriemord. Nu gentager hans mord sig. Jazz tager affære sammen med Connie og Howie
Bog
  • Bog

Sort is

Britt og Korbie bliver fanget i en snestorm og må søge tilflugt i en hytte hos to fyre, Shaun og Ace, der bestemt ikke har lyst til at få besøg
Bog
  • Bog

Rød som blod

Af Salla Simukka (2014)
Krimi. Lumikki har lært kun at stole på sig selv. Den regel er hun tvunget til at bryde, da hun finder hundredevis af blodbestænkede euro-sedler. Pludselig er hun rodet ind i international narkohandel og på flugt fra kriminelle og fra underverdenens brutale overhoved Isbjørnen
Bog
  • Bog

Løgnens træ

På en afsidesliggende ø dør Faiths far under mystiske omstændigheder. I sin fars dagbog finder hun sære optegnelser om et træ, som måske kan hjælpe Faith med af finde sandheden om sin fars død
Bog
  • Bog

En af os lyver

Fem high school-elever sidder efter, men i løbet af timen bliver Simon myrdet. Alle har set, at ingen af de andre har gjort det, men hver især har de hemmeligheder, som de vil gøre alt for at holde skjult. Simon stod bag en app med sladder, og efter hans død bliver deres hemmeligheder alligevel offentliggjort. Hvordan hænger det sammen?
Bog
  • Bog

Echo Ridge

Ellery flytter til Echo Ridge sammen med sin tvillingebror. Ellery har hørt meget om byen, fordi hendes egen moster forsvandt i forbindelse med en homecomingfest for mange år siden. Senere blev den lokale homecoming queen fundet myrdet. Nu svirrer det igen med rygter og mordtrusler i Echo Ridge
Bog
  • Bog

Vi var løgnere

Af E. Lockhart (2015)
Mød Cadence, Johnny, Gat og Mirren - de er Løgnerne. De mødes hvert år på familien Sinclairs ø ud for Massachusetts kyst. For to somre siden skete der noget mystisk, men hvem fortæller sandheden og kan Cadence stole på Løgnerne?
Bog
  • Bog

Body finder. Bind 2, Ekkoets forbandelse

Fantasy. Violet tynges af sin medfødte evne til at fornemme døde mennesker og dyr, derudover opfanger hun også signaler fra de skyldige i drabet. Hun må fungere med det i sin ungdomsgruppe men kan dog også bistå ved opklaring af forbrydelser
Bog
  • Bog

Are you watching? : én morder, tretten ofre, en million følgere

Af Vincent Ralph (2021)
Én morder, tretten ofre og en million følgere. For 10 år siden blev Jessicas mor myrdet af en mand, der blev landskendt som Skaden. Nu deltager Jessica i en stort anlagt YouTube-realityserie og håber herigennem at kunne fange morderen én gang for alle, inden han slår til igen. Kan læses fra 14 år
Bog
  • Bog

Sniper

Af Kasper Hoff (2015)
Må man slå et andet menneske ihjel og er der ligefrem nogle mennesker, der fortjener at dø? Det er bare nogle af de dilemmaer 15-årige Christopher må tage stilling til, da han arver en avanceret sniper-riffel fra sin ukendte far
Bog
  • Bog

Hitman. Bind 1

Af Peter Krogholm (2018)
Andreas bliver noget overrasket, da han åbner sin konfirmationsgave og ser en sort Sako TRG-22 snigskytteriffel. Ikke blot får han en riffel, men han skal også træffe en afgørende beslutning for sit liv. Hans liv bliver forandret for altid
Bog
  • Bog

Make merry

Krimi. Victor har lovet sin onkel at hente en pose med 30.000 kroner. Med lidt overtalelse får han sin ven Ruzgar med på opgaven og snart er de viklet ind i et spind af gangstere, ghanesiske piger og danske ngo'er
Bog
  • Bog

Down Under

Krimi. Mads har glædet sig til sit livs backpacker-eventyr i Australien. Men alt går ikke efter planen. Mads bliver svigtet af sin rejsekammeret og efter en meget våd bytur finder Mads en myrdet kvinde i sengen på sit hotelværelse
Bog
  • Bog

#Seetmord

Af Gretchen McNeil (2020)
Science fiction. Da 17-årige Dee Guerrera vågner op på betongulvet i en skummel lagerbygning ved hun, at hun er udvalgt til at blive det næste offer for åben skærm
Bog
  • Bog

Når ingen hører dig skrige

Makani er dybt forelsket i Ollie. Men det er svært at nyde sin kæreste, når flere af hendes medstuderende bliver brutalt myrdede uden at politiet kan finde gerningsmanden
Bog