Susan anbefaler krimiserien "Karlsson & Fridman"
Jeg er igen stødt på tre hyggekrimier, og de er helt nye!
Så er der igen gang i den på Gotland; Pensionisten Anki fra fastlandet har købt et hus her på Gotland og har også købt to islandske heste som hun hygger sig rigtig meget med.
Hendes voksne børn hører hun ikke så meget fra men der er kontakt og der bliver kun mere af jo længere man kommer i serien.
Allerede i første bog møder hun den pensionerede politimand, som har en stor hund der hedder Putte som han går lange og mange ture med.
Han hedder Tryggve og er en lidt sær mand. Men det ender jo alligevel med at de bliver rigtig gode venner og da der pludselig begynder at ske ulovligheder i nabolaget er de begge tilpas nysgerrige og begynder deres egen opklaring. Og det er ikke altid lige ufarligt.
Bog nummer 1 hedder "Mord på øen" og den skal du selvfølgelig starte med.
Rigtig god weekend og god læselyst.