Program for foråret 2018

Det nye program er kommet

15.12.17
Så er det nye arrangementsprogram for foråret 2018 landet

Ja, så er det den tid igen. Endnu en sæson er kommet og gået og vi er klar med deres spækket program for foråret.

Som altid byder vi på et alsidigt program, hvor der er lidt for enhver smag. Du kan fx tilbringe en aften i selskab med den tidligere fodboldlandsholdtræner Sepp Piontek, lytte til indiske toner fremført af en af de sidste nulevende manganiyar-musikere Lakha Khan, komme bag forfatter Hanne-Vibeke Holsts og Sissel-Jo Gazans tanker og få anbefalinger til spændende læsestof af dine lokale bibliotekarer.

Arrangementer for unge
Som noget nyt er der også et udvalg af arrangementer til teenageren, der kan designe et motiv til sin egen kanvastaske eller deltage i ungdomslitteraturklubben Bookeaters.

I børneprogrammet finder du som altid masser af søde og sjove forestillinger til de små, workshops for de lidt større og en super spændende turnering i Mario Kart Deluxe på alle lokalbibliotekerne, som kulminerer i en afsluttende hæsblæsende finalekørsel på Hovedbiblioteket i juni.

Livestreams på engelsk
Sidste sæson bød vi for første gang på livestreamede naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet. En ny sæson foredrag er igen med på programmet og denne gang med en udvidelse i form af to letforståelige foredrag på engelsk. Derudover kan biblioteket i år byde velkommen på den ny renoverede friluftscene i Rosenvænget med et brag af en jazzkoncert – hvis vejret vel at mærke arter sig.

Du kan hente det nye program på dit lokale bibliotek, eller se det online her