Foto af Arne på biblioteket

Det vigtigste for mig er, at vi læser i fællesskab

19.08.24
Arne går fortsat i læseklub på tiende år, og selvom han er glad for at læse, er det faktisk ikke dét, der driver lysten. Læs med og få Arnes to bud på, hvorfor det er værd at blive medlem af en læseklub.

Arne er en erfaren læseklubs-gænger. For 10 år siden, startede han i den første, og siden er der kommet flere til. Og selvom Arne er glad for at læse, er det faktisk ikke dét, der driver lysten.

Nej, det er dét med at læse i fællesskab.

¨Det vigtigste for mig er, at vi læser sammen. Jeg havde aldrig før drøftet litteratur med andre, men det gør læsningen meget sjovere,¨ fortæller han.

En anden grund til at Arne holder af læseklubberne, er, at han får tilfredsstillet sin nysgerrighed.

¨Jeg læser bøger, som jeg aldrig selv ville havde valgt. På den måde får jeg ny viden om ting, jeg ikke anede noget om. Jeg holder også meget af at høre de andres oplevelse af bogen. Det giver nye perspektiver at reflektere over,¨ beskriver han og tilføjer, at afternerne i klubben også har beriget ham med flere nye, gode bekendtskaber. 

Kunne du, ligesom Arne, tænke dig at blive medlem af et litterært fællesskab med socialt samvær, hjernegymnastik og timevis af gode snakke på programmet? Klik her og læs om vores forskellige læseklubber og om hvordan, du tilmelder dig.

Størstedelen af læseklubberne starter op i løbet af september, så skynd dig ind og se, hvilken klub, der skal have glæde af dig til efteråret.