Rumlandskab

Science fiction hele september på biblioteket

20.08.21
I den første efterårsmåned er der masser af sci-fi på programmet

UFOer, fremtidsprofetier og fjerne galakser. September måned står i den grad i science fictions tegn, når vi holder temamåned på biblioteket.

”Som noget nyt har vi valgt at prøve kræfter med en temamåned. Det kan være en bestemt genre, vi åbner op og udforsker fra forskellige vinkler, men det kan lige så vel være et bestemt emne, vi sætter fokus på, og som vi gerne vil belyse gennem forskellige aktiviteter sammen med borgerne”, fortæller vores bibliotekar Nicolai, der er en af initiativtagere bag temamåneden. 

LitteraGÅtur om fremtidsroman

I år er valget som sagt faldet på genren science fiction, som i månedens løb vil blive tilgået på vidt forskellige måder. Fx kan du komme med på LitteraGÅtur i Hyde Skov, hvor du sammen med andre drøfter Olga Ravns fremtidsroman De ansatte.

Bliv klogere på overvågningssamfundet

Du kan også blive klogere på det tiltagende overvågningssamfund, hvor de sociale medier efterhånden kender os og vores vaner bedre, end vi selv gør i foredraget Overvågningssamfundet – nu og i fremtiden af professor ved Aarhus Universitet, Peter Lauridsen.

Brætspil og sci-fi film

Eller hvad med at udfordre dine venner i et brætspil i en fjern galakse eller krybe ned i stolen og nyde en god sci-fi film?

Sjove workshops for børn

Der er også aktiviteter til børnene, der fx kan tilbringe et par timer i en af de to spændende workshops, hvor der skal fabrikeres henholdsvis UFO’er og lyssabler.

Se oversigt over alle sci-fi arrangementer

Masser af inspiration

Udover de mange forskellige arrangementer, har vi samlet en masse spændende kilder til dig, hvor du også kan gå på oplevelse i science fiction verdenen. Inspirationskilderne dækker både over litteratur, film, podcasts og andre sci-fi relaterede ting.

Inspiration for voksne

Inspiration for børn og unge

Udstillinger i biblioteksrummene

Derudover vil du støde på science fiction, når du besøger vores biblioteker, da vores biblioteksrum også vil være præget af udstillinger med litteratur og andre materialer inden for genren. 

Hent flyeren på biblioteket

For at give dig det bedst mulige oversigt over vores sci-fi arrangementer, har vi samlet det hele på en flyer. Du kan hente flyeren på dit lokale bibliotek i løbet af uge 34 eller se den her.