Strand

Sommeraktiviteter for børnefamilier på bibliotekerne

01.07.21
Vi har masser at byde på i sommerferien, så kig forbi dit lokale bibliotek

Det er sommerferie og vi er klar med sjove aktiviteter til dig og dine børn til fordybelse og hyggeligt samvær her på biblioteket.

Masser af workshops

I løbet af sommerferien byder vi på alt fra kreative værksteder med stenmaling, sæbebobler og udsmykning af lanterner til højtlæsning og efterfølgende filmhygge for bare at nævne nogle få.

Aktiviteterne er spredt ud over alle vores biblioteker, så der sker noget i alle hjørner af Guldborgsund.

Se oversigten over børnearrangementer

Tag på bogstavjagt!

Hele sommeren kan du og dit barn desuden gå på Bogstavjagt på dit lokale bibliotek, hvor der er en fin præmie på højkant til en heldig vinder, når der trækkes lod blandt de rigtige besvarelser.

Læs mere om Bogstavjagten

Deltag i Sommerbogen

Derudover kan børn mellem 6 og 15 år deltage i den årlige læsekonkurrence Sommerbogen, hvor der også er fede præmier på spil.

Læs mere om Sommerbogen

Kig forbi og leg

Har I lyst til bare at lege, låne bøger eller spille et brætspil, er I også meget velkommen til at kigge forbi på et af vores seks biblioteker hen over sommeren.

Vi glæder os til at se jer!