Biblioteket aflyser arrangementer til og med uge 16 grundet Coronakrisen

Flere aflyste arrangementer

18.03.20
Alle arrangementer til og med uge 16 er aflyst grundet Coronakrisen

Grundet myndighedernes opstramning i forhold til Coronakrisen, har vi valgt at aflyse yderligere arrangementer.

Alle arrangementer til og med uge 16 er derfor aflyst.

Aflysningerne gælder både arrangementerne fra arrangementsprogrammet samt alle læsekredse, lektiecafeer, undervisning og skoleforløb.

Refundering af billetpris

Har du købt billet til et eller flere arrangementer, refunderer vi billetprisen. Har du betalt med kreditkort, refunderes beløbet automatisk inden for nogle dage og du skal i så fald ikke gøre noget.

Har du derimod betalt med kontanter, skal du kontakte biblioteket, da tilbageførslen af beløbet ikke sker automatisk. Det gør du via kontaktformularen, hvor du skal du oplyse navn, personnummer, mail og hvilket arrangement, du har købt billet til.

Gå til kontaktformularen

Har du booket billet til et eller flere gratis arrangementer, skal du ikke gøre noget.

Ved de arrangementer hvor vi blot stiller lokaler til rådighed, har vi valgt at lade arrangørerne vurdere, om de vil aflyse eller afholde arrangementet.

Lukning uændret

Lukningen på Bibliotek & Borgerservice er fortsat sat frem til mandag den 30. marts indtil andet meldes ud. Vi vurderer det løbende ud fra myndighedernes retningslinjer.

Kontakt Borgerservice telefonisk

Skal du i kontakt med Borgerservice, så kontakt dem telefonisk via callcenteret på 5473 1000.