Kampagne: Spot fake news

Kan du spotte fake news?

12.06.17
Sammen med Danmarks Biblioteksforening sætter vi fokus på fake news

Nyhedsstrømmen er de sidste år blevet mere og mere massiv. Mange opdaterer sig på nyhederne gennem de sociale medier, som er et overflødighedshorn af nyheder fra diskutable kilder. Er du klædt på til at skelne mellem sande nyheder og de såkaldte fake news? Nyheder, der ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden, nyheder, der er faktuelt misvisende og nyheder, der måske ikke kommer fra en pålidelig kilde. Du er helt sikkert stødt på flere af dem på nettet og måske har du også fået delt dem på de sociale medier uden at tjekke, om de rent faktisk er sande.

Sammen med Danmarks Biblioteksforening sætter vi fokus på fake news i ”Spot Fake News” kampagnen. Nedenfor finder du en række spørgsmål du bør overveje, når du støder på en nyhed. Spørgsmålene gør det nemmere for dig at gennemskue falske nyheder fremover.

Hent bogen om fake news
Bogen "Den der råber lyver - Mediebrugernes manual til løgnens tidsalder" er skrevet i forbindelse med fake news kampagnen af Lea Korsgaard, som er chefredaktør på Zetland.  Du kan hente bogen gratis som lydbog, e-bog eller PDF her

Sådan spotter du fake news:

Spot fake news_1000

Du kan se mere om kampagnen på spotfakenews.dk