"Som helhed lykkes det holdet at fremmane det tidløse aspekt ved tilværelsen på en grund af fantasi, humor, enkelhed og smil på læben ... Fra Hans Erik Philips musik til "Fiskerne", Fuzzys "En by i provinsen", "Jeg gik mig ud en sommerdag," og "Sidder på et værtshus" til Aske Bentzons "Badminton" og Kenneth Knudsens "Tarzan's Waltz" ... Alt eksekveret fordomsfrit, let om hjertet og med et smil i øjet. Med excellente indsater fra de mange på holdet ... Kan anbefales til alle aldre"

"Den nu 50-årige Emil de Waal har i de senere år stået i spidsen for bandet Old News, hvor veteraner og yngre kræfter af såvel traditionel som modernistisk observans mødes omkring et broget og uortodokst materiale. Ja, her er det primært hentet fra kapelmesterens barndom ... Randi Laubek(...) lægger muntert ud med »Søhestesangen« fra tegnefilmen »Bennys Badekar«, og den fornøjelige stil følger hun op i »Valdemars vuggesang«, som Dirch Passer lancerede i filmen »Styrmand Karlsen«, og som her får sig en veloplagt og velfortjent renæssance. Randi Laubek tegner sig også for en sær og statisk version af John Mogensens »Der er noget galt i Danmark«, og fra samme legendariske ophavsmand får vi også »Sidder på et værtshus«, formidlet i en pragtfuld dialog mellem en hyperfølsom Nulle klarinet og en grovkornet Mads Hyhne basun. Fra TV-serie-verdenen er hentet temaerne fra »Fiskerne« og »En by i provisen«, begge med en original melodi-tilgang - à la katten om den varme grød. Ja, altialt byder Emil de Waal på 14 ganske handlingsmættede og mangeartede værker"

"Gammelt dansk, eksempelvis musik fra "En by i provinsen", "Gummitarzan","Fiskerne", noget af John Mogensen og Svend Gyldmark, twistet, leget med, genkendeligt, jo da, men også forfrisket til det svært genkendelige, og så alligevel dukker temaet op ... Fantasien har fået frit spil (...), men respekten består for filmtemaerne, børnesangene eller dem, vi sang på vej hjem fra værtshuset, de go'e gamle danske klassikere. Den lykkelige kombination mellem de dybe blæsere, basunens og altklarinettens godmodige grynten og de Waals hittepåsomme percussion er bare så fin at lytte til. Jo, man bliver i godt humør af denne skives udskejelser"

"Ægteskabet mellem Band Anes elektroniske musik, Randi Laubeks inderlige sang og de proffe jazzmusikeres musiceren fremstår for lytteren som lykkeligt. Afklaret. Virkelighedsnært. Der udvises respekt for forlæggene, men konstellationens kunstneriske sans og teknikalitet får også al materialet til at vokse. Og dét - kombineret med det prunkløse, gammeldags udtryk (også i coverdesign) - gør oplevelsen uhøjtidelig, (overraskende) fed"