Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

I 18 kapitler på 1-4 sider forklarer en munter meteorolog med kittel og butterfly om vind og vejr. Han fortæller om temperatur, lufttryk, vind, solskin og nedbør, og om frontsystemer og skyformationer. I næsten alle kapitler bliver forklaringerne ledsaget af eksperimenter fra udarbejdelse af et simpelt vandtermometer eller en regnmåler til udfyldning af vejrrapporter og bygning af en vejrstation. Aktivitetsforslagene ledsages af instruktive tegninger. Bogen slutter med litteraturhenvisninger og netadresser. Der findes en del om vejret på børnebibliotekerne. Denne minder mest om Sikke et vejr, 2001/30, der er for lidt ældre læsere, men også rummer mange aktivitetsforslag. Et godt supplement til Maria fortæller om vejret for børn, 1998/38. God til opgaver og amatørmeteorologer fra 10 år