Lektørudtalelse

Forfatter: Lotte Lykke Simonsen

En af de bedste sandwich jeg længe har fået! Billedbog om Emil der kan en masse ting, stå på et ben, læse med lukkede øjne og spille fløjte. Men kan han smøre en sandwich? Det fortæller bogen om på en meget charmerende og sød måde. Vi møder Emil da han er ved at lave en madpakke. Han tæller de ting, han kommer på bollen, og læseren tæller med! Emil glemmer sandwichen derhjemme, og som læsere tæller vi igen med da sandwichen bliver splittet ad, af mange forskellige dyr, så der er ikke meget sandwich, da Emil kommer hjem igen. Men far redder situationen. Historien har fantastiske rammer i dejlige og spændende illustrationer. Illustrationerne er anderledes vinklet, personlige og fængslende i deres lidt grove og levende streg. Teksten er fabulerende og mundret på samme tid. Historien og illustrationerne spiller sammen på en fabelagtig måde og gør bogen til en lille genial luksus sandwich! Både forfatter og illustrator er kendt fra andre bøger for børn For målgruppen de 3-6-årige og deres tællende voksne!