Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Du er Jægeren, og denne gang har du sporet en vampyr-flok til deres skjulested i byen. Men langt mørkere kræfter lurer i mørket. For de som kan lide "find din egen historie"-bøger

Beskrivelse

Dette er et bind i forlagets "iHorror"-serie. Det er en find-din-egen-vej-gennem-bogen historie, i stil med "Helt"-serien og "Du vælger selv om du vil leve eller dø"-serien fra samme forlag. Her er du en Jæger som er særligt trænet i at opspore og overvinde overnaturlige væsner. Denne gang er du på sporet af en større vampyr-rede, men du må gå grueligt meget igennem før du når frem til vampyrernes Herre. Der er undervejs i bogen mange måder at dø på (og dermed være nødt til at starte eventyret forfra), og kun 1 rigtig vej gennem

Vurdering

Det er en udmærket "du er selv hovedperson"-bog, som har en mere alvorlig tone, der vil appellere til et lidt ældre publikum end "Helt"-serien gør. De som kan lide forfatter-parrets andre bøger af denne type, vil være begejstrede. Forsiden er flot og vil tale til de der kan lide gysere

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med forfatternes andre serier såsom Luftangreb i serien "Helt. Mission Tyranno" og Det russiske guld i serien "Krimistyrken - du opklarer sagen"