Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Rahbek Christensen

Kort om bogen

Sød og hyggelig bog om pigen Lili som kan tale med dyr. Bogen kan læses højt for børn fra 8 år og selvlæses fra ca. 9 år

Beskrivelse

Pigen Lili kan tale med dyr, og hun har fået job i en zoo, hvor hun skal snakke med dyrene for at høre, om de trives. Hun finder ud af at løven Shankar og tigeren Samira er forelskede, men er kede af at bo i hver sit bur. Det bliver endnu værre, da det viser sig, at Samira skal sendes til en anden zoo. Lili og hendes ven Esajas prøver at løse problemet, men undervejs generer de ondskabsfulde søstre Trixi og Trina dem. Bogen er 2. del i serien om Lili. På tysk er indtil videre udkommet 9 bøger i serien. Den tyske forfatter Tanja Stewner og den tyske illustrator Eva Schöffmann-Davidov har ikke fået oversat andre titler til dansk

Vurdering

Bogen er en rigtig sød og hyggelig historie for alle dem, der godt kan lide dyr. Bogen er flot indbundet i stift bind og med en dejlig, farverig illustration på for- og bagside. Bogens omslag henvender sig nok mest til piger, men drenge kan også sagtens læse den. Bogen er nogenlunde letlæst med korte kapitler og stor skrift. De sort/hvide illustrationer inde i bogen er lidt specielle, men fine

Andre bøger om samme emne

Bogen minder meget om 1. del: Liliane Susevind - man taler ikke med elefanter!. Isabel Abedis serie om pigen Lola handler også om en selvstændig, handlekraftig og ikke helt almindelig pige