Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Det er svært at finde en ven, som vil lege i børnehaven, og Bea vil gerne finde en bedste ven. Billedbog fra 3 år

Beskrivelse

Bea er glad for sin børnehave, men det kan være svært at finde en ven at lege med. De andre børn har bedste venner og leger allerede med hinanden. Frey leger byggeplads i sandkassen, og det passer ikke ind, at Bea vil lege monstersandstorm. I legehuset leger Daniel og Laura, at de er kattekillinger, og her passer det ikke ind, at Bea vil lege monsterkat. Da Bea finder en kiste med dinosaurer, og begynder at lege at hun er en monsterdinosaurus, så vil Adil godt lege med. Dette er første bog i serien om Bea og Adil og livet i børnehaven. Den norske forfatter har skrevet andre børnebøger fx Hej, det er mig! - du må ikke forlade mig. Illustrator er ny

Vurdering

Fin hverdagsfortælling om livet i en børnehave og hvordan venskaber kan opstå. Farverige illustrationer tegnet i en naiv og mangalignende stil

Andre bøger om samme emne

 Frede og Selma og et ret højt træ handler også om venskaber som opstår i børnehaven. I Alberte i børnehave - jeg vil kun lege med Sofia lærer Alberte, at det godt kan være sjovt, når flere er med i legen