Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Samtalebog til dialog med skilsmissebørn. Bogen kan læses højt for de 4-10-årige og egner sig også godt til brug for samtale i institutioner som fx børnehave

Beskrivelse

Et forord skitserer hensigten med bogen: At forældre får talt med deres børn om skilsmissen. Derefter følger en vejledning i brug af bogen, fx gode råd til aktiv lytning og til at rumme alle barnets følelser omkring samtalen. De ti temaer i bogen er illustreret og forsynet med henholdsvis åbne og afgrænsede spørgsmål, der skal sætte gang i samtalen med barnet. Hvert tema indledes med et afsnit til den voksne og forklarer fx at barnet har ret til at holde af begge forældre, samt at barnet har ret til at blive holde ude af forældrenes konflikt

Vurdering

En rigtig fin bog, der kan bruges til at åbne for en samtale med barnet om skilsmisse, som oftest er en livsrystende begivenhed. Bogen stiller gode og vedkommende spørgsmål, og det er bogens fordel, at der både er åbne og afgrænsede spørgsmål, som man kan tilpasse sit barns personlighed eller følelsesmæssige tilstand

Andre bøger om samme emne

Til sammenligning findes fx Når dinosaurer bliver skilt