Lektørudtalelse

Forfatter: Bodil Pedersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen er en letlæsningsbog, der er henvendt til de første læsere - typisk i 1. klasse (fra 7 år)

Beskrivelse

Bogens blikfang, den sorte, drabelige pirat Karl på forsiden, vil straks fange begynderlæsernes interesse. Handlingen er en smule tynd. Sorte Karl vil sammen med sit mandskab røve et skib, der til deres overraskelse viser sig at være lastet med rosenkål. Karl viser sig som den godhjertede pirat, da han hører skibets kaptajn fortælle. Bogen er en del af en letlæsningsserie med lavt lixtal - 5. Teksten er sat i en smal spalte med kun 3 - 4 ord i hver linje, og på hvert opslag er den suppleret af spændende sort-hvide illustrationer

Sammenligning

Bogen kan læses uafhængigt af de øvrige i serien og adskiller sig ikke væsentligt fra mange andre letlæsningsbøger til begynderlæsning

Samlet konklusion

Børn, der forventer krudt og kugler, skuffes måske over disse noget anderledes kugler. Hvis de da ved, hvad rosenkål er! Bagsiden anfører, at bogen er til børn, der tror på trolde og hekse. Der optræder hverken hekse eller trolde her. Bogens styrke er tydeligt layout, letlæselig tekst og illustrationer, der er morsommere og har mere saft og kraft end selve historien