Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Autobiografisk kortroman om Peter Handkes mors liv og død. Til læsere af gribende, litterære romaner

Beskrivelse

I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord, 51 år gammel. Hun vokser op i en fattig østrigsk landsby i 1920'erne - uden muligheder, alting fastlagt på forhånd. "Småfjas, et lille fnis, et øjebliks bestyrtelse, og derpå for første gang den fremmede, fattede mine man straks efter forlod barndomshjemmet med". "Også følelserne havde man været nødt til at holde så meget hus med at de kun kom til udtryk i fortalelser, som man straks forsøgte at dække over". Hendes liv spænder over nazitiden og efterkrigstiden i et ulykkeligt ægteskab med en drikfældig mand. Peter Handke (f. 1942) er en østrigsk forfatter, som i 2019 blev tildelt Nobelprisen i litteratur. Bogen regnes for hans hovedværk

Vurdering

Handke tegner et rørende og gribende billede af en ulykkelig kvindeskæbne underlagt strenge patriarkalske og katolske normer. Romanen, der glimrer ved sin usentimentale, følsomme og selvbevidste sprogbevidsthed, egner sig godt til læsekredse. Særdeles god oversættelse

Andre bøger om samme emne

 Ulykkelig og uden ønsker udkom første gang på dansk i 1976. Den er nu nyoversat af Madame Nielsen. Peter Handke har bl.a. også udgivet romanen Målmandens frygt for straffespark samt Forsøg over trætheden og Forsøg over svampenarren