Lektørudtalelse

Forfatter: Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Tre historier om Ingeborg med verdens stærkeste fantasi og hendes to tons tunge ven, Tonni2ton. Billedbog, fra 4 år

Beskrivelse

En dag hvor Ingeborg graver efter en skat i et hul som nogle vejarbejdere har lavet, dukker Tonni 2 Ton op. Han er kæmpestor og meget rar. Men det er kun Ingeborg der kan se ham, og i skolen får hun ballade med lærerne, som er ualmindelig forstokkede og kaldes ved efternavn. Lærerne vil ikke høre om Tonni, og de synes at Ingeborg forstyrrer. Da hun går med til at sige at Tonni ikke findes, er han pludselig væk! Men måske har de sure voksne selv haft en fantasiven engang, som de kan finde igen? To af de tre historier har tidligere været udgivet enkeltvis. Forfatteren kendes også fra serien "Den rustne verden", der begynder med Den rustne verden - flugten fra Danmark

Vurdering

Gode historier, hvor børnene har fat i den lange ende, om at give plads til fantasien og kreativiteten. Stemningsfuldt og sjovt illustreret. Man bliver næsten ført tilbage til 1970'erne når man ser på de gammeldags lærere og skolen der bliver malet i alle regnbuens farver. God forside

Andre bøger om samme emne

Den nye historie fortsætter Tonni 2 Ton og Tonni 2 Ton & jagten på Hugtanja. Andre gode historier om fantasivenner kunne være Os to, Oskar - for evigt (Ill. Ursula Seeberg) og Historien om Hardy. Stemningen i bogen minder også om Bennys badekar