Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Et ungt ægtepar findes dræbt i deres nordjyske sommerhus. Efterforskningsleder Frank Skov-Nielsen fra politiets nye eliteenhed sættes på sagen, der udvikler sig dramatisk. For voksne krimilæsere, der holder af danske krimier, der fører læseren rundt i landet

Beskrivelse

Frank Skov-Nielsen er netop flyttet fra Østjyllands Politi til eliteenheden DASK, der skal have til huse i København. Selv om DASK endnu ikke officielt er begyndt sit arbejde, kastes Frank og hans team ind i en voldsom sag, hvor et ungt, rigt tandlægepar er blevet dræbt i Tversted. Frank rykker til Aalborg, og med base i Nordjylland kommer han til at stå i spidsen for kampen mod en kontrolleret og begavet seriemorder

Vurdering

Spændende og velskrevet krimi, hvor man som læser hurtigt bliver fanget af plottet, som er svært at regne ud. Bogen er rigtig god i sin lokale research, hvad enten det drejer sig om restauranter i Aalborg eller gallerimiljøet i Aarhus. Frank Skov-Nielsen er godt selskab, og man får lyst til at læse mere. Bogen har ofte et noget stereotypt syn på kvinder. De får klap i røven, og der er malende beskrivelser af deres lækkerhed og attributter

Andre bøger om samme emne

Krimien har meget til fælles med Kent Langkjærs krimier, fx Derouteog ElektrochokNordjyllands og Østjyllands Politi er stærkt repræsenteret i dem begge