Lektørudtalelse

Forfatter: Barbara Rugholm

Kort om bogen

Sun Guanglin er familiens sorte får og bortadopteres som seksårig til et barnløst par, men vender siden tilbage til sin familie og landsby på grund af en tragedie. Igennem drengens opvækst udfoldes et Kina i forandring under Formand Mao. For læsere af verdenslitteratur med interesse for Kina

Beskrivelse

Yu Hua er en af Kinas store nulevende skønlitterære forfattere, og dette er hans debutroman. Han har blandt andet skrevet At leve og Brødre, som er udråbt til hans hovedværk. De voldsomme begivenheder under Kulturrevolutionen indtager en fremtrædende plads i hans bøger, forankret i det enkelte menneskes lidelser og modgang. I debutromanen beskriver jeg-fortælleren Sun Guanglin de mange prøvelser under sin opvækst, hvor han er fremmedgjort i sin familie og som voksen, hvor han møde mange andre menneskeskæbner på sin vej

Vurdering

Velskrevet fortælling fra et meget anderledes land, der giver et dystert og spændende litterært indblik i kulturrevolutionens Kina. Det er en krævende og smuk læseoplevelse med mange anekdoter og erindringer, realisme blandet med surrealisme og uden et egentligt plot

Andre bøger om samme emne

 Hvidløgsballaderne : roman og novellesamlingen Efter tusind års fromme bønner : noveller fortæller om Kina efter Kulturrevolutionen