Foto: Holm
Foredrag

Foredrag: Mit livs vigtigste opskrift v/ Claus Holm

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Voksen: 25 DKK
Ung u/ 25 år: Gratis
Sted
Salen
Salen, Rosenvænget 17, 1.
Som optakt til Madens Folkemøde fortæller tv-kok og forfatter Claus Holm om sin tilgang til mad og smag, men også om glæden ved fællesskab, nærvær og de historier, der udfolder sig omkring måltidet

Som optakt til Madens Folkemøde fortæller tv-kok og forfatter Claus Holm om sin tilgang til mad og smag, men også om glæden ved fællesskab, nærvær og de historier, der udfolder sig omkring måltidet.

Claus Holm har altid arbejdet med mad, og den ro og glæde, som han finder ved at arbejde med friske råvarer og opskrifter i sit køkkenværksted, bekræfter ham i, at han er på rette hylde: ”Jeg er kok, smagsudvikler og foredragsholder – og et menneske med trang til at gøre en forskel. I mit køkken kan alt lade sig gøre.”

Samtidig er Claus Holm ikke bange for at fortælle om livets svære sider. I 2018 var han tæt på at miste livet på grund af overvægt og en usund livsstil med for meget fart på. Det blev begyndelsen på et vægttab på 25 kg og en sundere livsstil med mere overskud til ham selv og sine nærmeste.

Glæd jer til et ærligt og underholdende foredrag, hvor Claus giver sit livs vigtigste opskrift, nemlig fortællingen om sit liv. Som Claus siger det: ”Du skal have hjertet med, ellers hjælper maden ikke.”

Billetter

Billetter koster 25 kr. Det er gratis for unge under 25 år. Book en billet via linket her på siden eller ved fysisk fremmøde i bibliotekets betjente åbningstid. Eventuelt resterende billetter kan købes i døren med betaling via MobilePay eller kontant.

Elevator

Der er elevator til salen i Rosenvænget via den lille p-plads langs bygningen - indgang via Friluftsscenen bag om bygningen. Der er kun enkelte handicap p-pladser, øvrig parkering på p-pladsen er ikke tilladt. Vi henviser til parkering ved p-pladsen i Kongensgade eller Cementen.