Litterært ungdomsmøde: Familie & Jul – Papir klip

Bibliotekar Sascha står med en bog
Kom med til et litterært ungdomsmøde (for 16-30 årige)! Her er der plads til alle, og du behøver ikke være en læsehest for at være med.
Tid
16:00 - 17:15
Sted
Slægtsforskerrummet
Bibliotek
Hovedbibliotek
Adresse

Kongensgade 43
4800 Nykøbing F
Danmark

Til hvert møde præsenteres du for en litterær oplevelse som taler ind i mødets tema. Du skal altså ikke have læst en hel bog og have forberedt dig. Du skal bare møde nysgerrig op med et åbent sind.

Man bliver aldrig for gammel til at få læst højt, tegne kruseduller eller lave andre kreative ting, mens man kobler hjernen fra -så hvert møde giver mulighed for at nørkle med lidt kreative sysler.  

Som deltager skal du ikke forholde dig til andet end at dukke op og bidrage med dét, du selv har på hjertet. Hvem ved, måske bliver du klogere på dig selv i mødet med litteraturen og andre unge. 

Derfor skal du med

Litteraturmødet er til for at skabe et fællesskab blandt unge og sammen se med andre øjne på litteraturen. Når du går fra mødet, er du én historie rigere, og har læselysten ramt dig, kan du få nogle gode anbefalinger med hjem. Vigtigst af alt åbner møderne op for, at vi skal hygge os sammen, anbefale litteratur til hinanden og tale om lige netop det, der interesserer os, og vi er nysgerrige på. 

Konceptet er helt nyopstartet, og det giver dig selv mulighed for at komme med ideer til fremtidige temaer og aktiviteter.

Lidt snacks og drikkevarer, krea-redskaber og en god historie som icebreaker. What's not to like?

Billetter

Ungdomsmøderne er åbne for aldersgruppen 16-30 år. Det er gratis at deltage, men kræver billet, da der er begrænsede pladser.

Arrangeret i samarbejde med Europe Direct Sjælland.