Foredrag: Europas ambassase v/ Jens Christian Grøndahl
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Voksen: GratisUng u/ 25 år: Gratis
- Sted
-
Hovedbibliotek
Kongensgade 43,
4800 Nykøbing F - Hovedbiblioteket, Salen, Rosenvænget 17, 1.
Bibliotek
Hovedbibliotek'Europas ambassade' er et rejseessay, der gennem møder, indtryk og samtaler forsøger at tage bestik af, hvordan flygtningekrisen påvirker vores forventninger til fremtiden og vores selvforståelse som danskere og europæere.
Under et ophold i Rom tager Jens Christian Grøndahl til Lampedusa for at opleve det lille fiskersamfund, hvor man har modtaget tusinder af bådflygtninge - og begravet dem, der druknede undervejs. Kan det nordeuropæiske velfærdssamfund holde til at tage imod et uanet utal mennesker? Svigter vi åbenheden som grundværdi, hvis vi lader os lamme af frygt for de mange, der ser Europa som et synonym for håb?
Om foredragsholderen
Jens Christian Grøndahl er en af Danmarks mest anerkendte forfattere og en skarp formidler af de temaer, der har præget hans omfattende forfatterskab. Med værker udgivet i mere end 30 lande og talrige litterære priser giver han publikum et nærværende og ærligt indblik i de menneskelige, eksistentielle og kulturelle spørgsmål, der optager ham.
Samarbejde
Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne.
Adgang til Salen
Der er adgang til Salen via trapper samt via elevator. Elevatoren befinder sig på bagsiden af bygningen i Rosenvænget ved Friluftsscenen, du skal gå via den lille p-plads.
Billetter
Arrangementet er gratis, men du skal booke en billet. Det kan du gøre via linket her på siden, på biblioteket i den betjente åbningstid eller ved at ringe på telefon 54 73 16 62. Eventuelt resterende billetter udleveres ved indgangen.