Musik

'Og der må strikkes…' - musikalsk strikkeforedrag med Jette Torp

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Voksen: 50 kr.
Ung u/ 25 år: Gratis
Sted
Stubbekøbing Bibliotek
Elversvej 2,
4850 Stubbekøbing
Stubbekøbing Skole i Aulaen
Musik, fortællinger, litteratur og strikkeglæde smelter sammen i en varm og nærværende aften med Jette Torp. Tag strikkepindene med eller kom blot som du er.

Mens publikum strikker, vil Jette med sin smukke stemme og sin guitar spille sange, der har en særlig
betydning for hende, fortælle historier fra sit liv og læse op fra bøger, som har en speciel plads på hendes
bogreol. 

Formentlig for første gang nogensinde vil Anne Linnet, Ida Jessen, The Carpenters, Marianne
Fredriksson, Stine Pilgaard, Carl Nielsen og Jette Torp blive formidlet fra samme scene.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs i det, som Jette selv ønsker, bliver nogle hyggelige
og nærværende timer med plads til undren, grin, udveksling og måske en kuldegysning. Det er naturligvis
okay at komme uden sit håndarbejde, blot man er indstillet på at være omgivet af farverigt garn, knitrende
pinde og ivrige strikkere! Og du må selvfølgelig også gerne hækle.

Billetter

Arrangementet koster 50 kr. Det er gratis for unge under 25 år. Køb billet via linket her på siden eller på biblioteket.