Foredrag

Foredrag: Frk. Jensen og Karen Volf v/ Pernille Juhl

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Voksen: Gratis
Ung u/25 år: Gratis
Sted
Hovedbibliotek
Kongensgade 43 4800 Nykøbing F
Voksenudlånet
Hør om de to legendariske danske kvinder

Kom med til et spændende og inspirerende foredrag om de to legendariske danske kvinder  Frk. Jensen og Karen Volf.

De to kvinder har forfatter Pernille Juhl beskrevet i hver sin roman. ’Med en knivspids kærlighed’ er en historisk roman baseret på frøken Jensens liv, nemlig hende med kogebogen. Mange ved, hvem frøken Jensen er, men de færreste kender hendes personlige historie. Den første kogebog blev udgivet i 1901, og Kirstine Marie Jensen var på mange måder forud for sin tid. I dag er kogebogen solgt i mere end 1 million eksemplarer. 

Den anden kvinde, vi skal høre om, er Karen Volf, som er blevet kaldt Danmarks første kvindelige entreprenør. I 1890 åbnede Karen en forretning i Hellerup, som blandt andet solgte kager. Det blev starten på det helt store kageeventyr, som udviklede sig til fine kager, der kunne købes over hele landet. Karen Volf døde som 82-årig i 1946, og siden har rettighederne til de berømte kager skiftet flere gange. I dag er det Bisca på Møn, som producerer kagerne. Karen Volfs liv beskrives i romanen ’Duften af vanilje’, som udkommer til september 2026. 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under foredraget.

Billetter

Billetter er gratis. Book en billet via linket her på siden eller ved fysisk fremmøde i bibliotekets betjente åbningstid. Eventuelt resterende billetter kan købes i døren med betaling via MobilePay eller kontant. Husk at afmelde din billet igen, hvis du ikke får brug for den alligevel.