Foredrag om Helene Strange v/ Marianne Christensen og Ronnie Bille

Dekoration
Ronnie og Marianne
Vi hylder Helene Strange på Kvindernes Internationale Kampdag gennem fortælling, billeder og musik
Date
08 marts 2025
Tid
11:00 - 13:00
Pris
Voksen: 25 DKK
Sted
Salen, Rosenvænget 17, 1.
Bibliotek
Hovedbibliotek
Adresse

Kongensgade 43
4800 Nykøbing F
Danmark

Ej til gøgl og druk” sagde Helene Strange, da hun åbnede Møllebanken for folkeoplysningsmøder.

Hvem og hvad var Helene Strange
Helene Strange var en alsidig kvinde, som levede fra 1874 til 1943. Hun samlede folkeminder, skrev romaner og rejste rundt og holdt foredrag.

Selvom Helene Strange levede for hundrede år siden, er hendes arbejde stadig relevant i dag. Hendes evne til at indsamle og formidle folkeminder giver os en unik indsigt i tidligere tiders levevis, værdier og traditioner, som stadig har betydning for vores moderne samfund. Mange af de temaer, hun arbejdede med, såsom fællesskab, folklore og kulturel identitet, er stadig aktuelle, og hendes fortællinger kan inspirere til refleksion over vores egen tid.

Historiefortæller Marianne Christensen og lydtekniker Ronnie Bille har i et tæt samarbejde skabt et multimedieforedrag, hvor de fortæller om hendes virke, hendes personlighed og hendes rejser.

Gennem foredraget med billeder, musik og autentiske lydklip af interviews med folk, som har kendt hende, får vi nu mulighed for at høre, hvordan hendes indsats for at bevare kulturarven kan inspirere nutidige diskussioner om identitet og kultur.

De brænder begge for at formidle gode historier, og da de begyndte at researche på Helene Stranges liv, blev de grebet af, hvor omfattende et virke hun har haft. De inddrager billeder af hende og interviews med andre, som har kendt hende personligt.

Et kvindeligt forbillede i en mandsdomineret verden

Helene Strange var en stærk kvinde i en tid, hvor det var sjældent for kvinder at opnå en offentlig platform. Hun var ikke kun kendt på Nordfalster, hvor hun boede, for hun rejste rundt i Danmark og udlandet som foredragsholder, hvilket var en præstation i sig selv på den tid, og hendes arbejde som folkemindesamler og forfatter er med til at give kvinder en stemme i kulturhistorien. Hun var på mange måder forud for sin tid, og hendes historie kan inspirere nutidige generationer.

At give glemt historie en ny stemme

Mange kender ikke Helene Strange i dag, selvom hun var en vigtig person i sin tid. Foredraget giver os muligheden for at genopdage og genfortælle historien om en kvinde, der har bidraget væsentligt til den danske kulturarv, men som er blevet glemt af historiebøgerne. Ved at fremhæve hendes arbejde i et foredrag, når vi et nyt og bredt publikum, der kan få glæde af at høre om hendes livsværk.

Kvindernes Internationale Kampdag

Datoen for foredraget er ikke valgt tilfældigt, det er nemlig på 'Kvindernes Internationale Kampdag', og man kan vel om nogen sige, at netop Helene Strange passer godt ind her, idet hun var en markant figur i dansk kvindehistorie og arbejdede for at forbedre kvinders vilkår.

Billetter

Arrangementet koster 25 kr. Billetter kan købes via linket her eller ved personligt fremmøde på et af vores seks biblioteker. Herudover kan der købes billet i døren, såfremt der er flere tilbage. Dog er der her kun kontant betaling eller via Mobile Pay.

Elevator

Arrangementet afholdes i bibliotekets sal i Rosenvænget 17, 1. Der er elevator til salen med indgang fra Friluftsscenen, der er placeret bag om bygningen (gå langs p-pladsen). 

Dekoration