Forfatteraften: Niels Krause Kjær

Voksen: 50 DKK
Ung u/25 år: Gratis
Foto: Thomas A.
Hør Niels Krause Kjær fortælle om sin aktuelle roman 'Ude for uden'
Date
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Salen, Rosenvænget 17, 1.
Adresse
Kongensgade 43 4800 Nykøbing F
Voksen: 50 DKK
Ung u/25 år: Gratis
Bibliotek
Hovedbibliotek

Med udgangspunkt i sin seneste roman ’Ude for uden’ dykker forfatter Niels Krause-Kjær ned i historien om Danmark i en brydningstid, hvor bondesamfundet på få årtier forsvandt.

Niels Krause Kjærs fortælling er fiktiv, men tager udgangspunkt i en vandrebog skrevet af hans far og hans højskolekammerater gennem et halvt århundrede. Bogen blev fundet af Niels i Rigsarkivet og ligger nu til grund for denne fortælling om drømme, skuffelser, refleksioner om arv, identitet, kultur og de forskydninger, der har formet det Danmark, vi kender i dag.

Foredraget er en levende blanding af personlige erindringer, historiske perspektiver og litterær fortælling – og en oplagt anledning til at reflektere over, hvad vi har vundet, og hvad vi har tabt i mødet med moderniteten.

Om forfatteren

Niels Krause-Kjær er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere, når det handler om politik, medier og magtens mekanismer. Som journalist, forfatter og tidligere TV-vært kombinerer han dyb viden med skarpe observationer og underholdende fortællinger. I hans foredrag tager han afsæt i både sit forfatterskab og sin mangeårige erfaring som journalist, radiovært, klummeskribent og politisk rådgiver.

Billetter

Arrangementet koster 50 kr. og er gratis for unge under 25 år. Book en billet via linket her på siden eller på biblioteket eller ved fysisk fremmøde i den betjente åbningstid. Eventuelt resterende billetter kan købes ved indgangen. Her kan der kun betales via MobilePay eller kontant.

Adgang til Salen

Der er adgang til Salen via trapper samt via elevator. Elevatoren befinder sig på bagsiden af bygningen i Rosenvænget ved Friluftsscenen, du skal gå via den lille p-plads.