Øvrige

Spørg en talepædagog: Når du er i tvivl om dit barns sprog v/ Pia Vagner Nielsen

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Voksen: Gratis
Sted
Hovedbibliotek
Kongensgade 43,
4800 Nykøbing F
Aktivitetsrummet
Et gratis samtalerum om børns sprog og kommunikation

Går du med spørgsmål om dit barns sprog?

Måske er du i tvivl om dit barns udtale. Måske tænker du over ordforrådet, sprogforståelsen eller de samtaler, I har derhjemme. Eller måske har du blot brug for et fagligt perspektiv på noget, du har lagt mærke til.

I dette gratis samtalerum kan du møde logopæd Pia Vagner Nielsen fra Sprogstien og få faglig sparring på dine spørgsmål om børns sprog, tale og kommunikation.

Arrangementet er ikke et foredrag, men et åbent og uformelt rum, hvor deltagernes spørgsmål og erfaringer danner udgangspunkt for samtalen. Formålet er at skabe tryghed, give ny viden og hjælpe forældre med at forstå deres barns sproglige udvikling bedre.

Der er plads til både små og store spørgsmål, og du behøver ikke være sikker på, at der er noget at bekymre sig om. Nogle gange kan det være rart blot at få vendt sine tanker med en fagperson.

Tilmelding

Deltagelse er gratis, book blot en gratis billet så vi ved, hvor mange der kommer.

Facilitator

Pia Vagner Nielsen, logopæd og ejer af Sprogstien.