Forfatterbesøg med Michael Josephsen: 'Det sårbare sind'
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Voksen: 25 kr.Ung u/ 25 år: Gratis
- Sted
-
Stubbekøbing Bibliotek
Elversvej 2,
4850 Stubbekøbing - Aulaen i 'tolver-bygningen' på Stubbekøbing Skole
Audience
VoksneBibliotek
Stubbekøbing BibliotekKom til en nærværende og ærlig aften med digter og forfatter Mikael Josephsen, der gennem årtier har markeret sig som en af dansk litteraturs stærke stemmer. Med afsæt i sine digtsamlinger Knæk (2016) og Mit sted (2024) læser han op af tekster, der kredser om sårbarhed, håb, psykisk sygdom, alkoholisme og kampen for at finde sin plads i livet.
Mellem oplæsningerne fortæller Josephsen om sit liv og sit forfatterskab, om inspirationen bag digtene og om erfaringerne med afhængighed, tilbagefald og vejen tilbage til et ædru liv. Publikum får et sjældent indblik i de personlige oplevelser, der danner baggrund for hans prisbelønnede og anmelderroste forfatterskab.
Efter en pause er der mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren og høre mere om både livet og litteraturen bag digtene.
Der serveres kaffe og te under arrangementet.
Om forfatteren
Du kan læse mere om Mikael Josephsen på hans egen hjemmeside her.
Billetter
Arrangementet koster 25 kr. Gratis for unge under 25 år. Køb billet via linket her eller på biblioteket. Eventuelt resterende billetter kan købes i døren ved betaling med MobilePay eller kontant.