Bjarne Reuter 75 år

I dag d. 29.april fylder Reuter 75 år. Bjarne har skrevet romaner om ulykkelig kærlighed, venskaber og du husker måske drengenavnene Buster, Bertram, Bjørn og Mulle som en del af hans univers

Af aster

Fotograf Bredo Hjøllund 2010

Bjarne Reuter - 75 år - Stort tillykke 

Bjarne Reuter bliver 75 år i dag og har faktisk også 50-års forfatterjubilæum i år.

Bjarne Reuter skrev sin første bog i 1975, mens han forberedte sig til eksamen på lærerstudiet. Blandt pensumteksterne skabte han børnebogen "Kidnapning", som handler om den småkriminelle onkel Georg og de tre brødre Anders, Oscar og Bertram, der får den skøre idé at kidnappe en millionærsøn.

I 1977 udkom "Zappa", den første af fire ungdomsromaner, hvor Reuter inviterer læseren ind i sit eget barndomsunivers i kvarteret omkring Kabbelejevej i Brønshøj. Her møder vi også den ukuelige tryllekunstnerdreng Buster Oregon Mortensen, som med sine tynde arme og store mund fik sin egen børnebog "Busters verden". Denne bog blev senere til en serie og film af Bille August.

Ungdomsromanen "Når snerlen blomstrer" fra 1983, en selvstændig fortsættelse af "Zappa", er også blevet en klassiker. Den fortæller om teenageren Bjørn, der forelsker sig i Anna, men bliver presset af sine forældre til at forlove sig med Kirsten. Året efter blev bogen til Bille Augusts film "Tro, håb og kærlighed", som især huskes for Annas illegale abort.

Bjørns klassekammerat Erik, med den tyranniske far, der skjuler Bjørns psykisk syge mor bag gardinerne i soveværelset, gjorde også stort indtryk