Nyt koncept til skoler og daginstitutioner

Af aster

Præsentation af vores nye koncept og kataloger

Guldborgsund Bibliotekerne er begejstrede for at kunne introducere vores nye initiativer til skoler og daginstitutioner i Guldborgsund. For skolerne præsenterer vi konceptet 'Fra ord til litterære oplevelser', og for daginstitutionerne introducerer vi 'Sanselige litteraturoplevelser på Guldborgsund-bibliotekerne'

I disse dage har vi sendt de nye kataloger ud til skoler og daginstitutioner i området.

Vi håber, at vores tilbud til daginstitutionerne vil give børnene en tidlig og positiv oplevelse af litteraturens mange muligheder. Vores aktiviteter er designet til at understøtte sprogstimulering, og vi lægger vægt på at gøre sprogindlæring sjov og engagerende.

Vi ønsker at styrke børns læsning, læsekultur og læselyst. Samtidig ser vi frem til et tæt og frugtbart samarbejde med skolerne for at fremme disse mål.

De første udbudte forløb i katalogerne kan bookes fra den 2. juni, så det er med at være klar ved tasterne.